»Børnene er vores største sejr«

KÆRLIGHED. Overborgmester Frank Jensen og hans kone, Jane Frimand Pedersen, har kendt hinanden siden ungdommen og været gift i 31 år. Forholdet har været udfordret, men kærligheden lyser stadig ud af dem.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

INDENFOR: Løbeskoene i hidsige neonfarver med mudder under sålerne står side om side på dørmåtten foran Frank Jensen og Jane Frimand Pedersens lejlighed på Islands Brygge.

Hver morgen klokken 6.30 står parret op, ser de tidlige nyheder og trods bidende vinterkulde tager de løbetøj på og tager af sted på hver deres løbetur. Frank med P4s lokale nyheder i ørerne og i opskruet tempo, Jane mere roligt men seks kilometer over Fælleden.

Det er onsdag formiddag. Han er afslappet klædt i jeans, skjorte og hjemmesko. Slipset hænger parat til han om nogle timer skal på rådhuset. Sofaen med kaffe i musselmalede termokrus og udsigt til vandet gør godt. Altanen er lige nu i vinterhi og venter på, det bliver forår og tid til et glas rosé.

En sjælden formiddag med god tid hjemme i lejligheden med sin hustru, Jane Frimand Pedersen, som han har svært ved at skjule begejstringen over.

»Forleden var vi til en fest, hvor der var nogen, der havde lavet en sang. I teksten var der forskellige ting man kunne være – og så hver gang man var det, teksten sagde, skulle man rejse sig op. På et tidspunkt var ordet ’de forelskede’ og jeg rejste mig straks op. Jane blev siddende,« fortæller Frank grinende, mens Jane forklarer, hvorfor hun ikke rejste sig op:

»Det er jo sådan noget for unge, Frank, det er jo ikke den der vilde forelskelse mere – det er noget andet, noget dybere nu,« siger hun.

Halsbetændelse gav held

Kærligheden begyndte i 1979 i DSU i Aalborg. Jane Frimand Pedersen holdt tale til 1. maj-arrangement – Frank Jensen var blandt tilhørerne og tænkte: Hende må jeg have fat i.

Problemet var, at Frank var 18 og Jane fire år ældre, og dengang betød fire år meget.

»Hun skelede ikke til min side, så det var ikke lige så let at komme i kontakt,« husker Frank.

De kom i de samme kredse og til en nytårsfest et års tid senere mødte de hinanden igen. Jane var sløj med halsbetændelse, og Frank spurgte interesseret til hendes helbred.

Det fik hende til at tø op, og kærligheden begyndte den nytårsaften i 1981. Fem år efter, 28. februar 1987, blev de gift på Aalborg Rådhus. To børn, Lasse og Rasmus, og svigerdøtre og fire børnebørn, den ældste fem år – den yngste to måneder. Ingen skilsmisser, men tætte bånd med hele familien også på rejser og til store fester.

De er begge fra Aalborg og har boet i den nordjyske by indtil for ti år siden, hvor Frank Jensen havde fået arbejde i det private efter at have forladt Folketinget. To år efter, i 2010 blev han overborgmester i København efter at have tabt formandsvalget til Helle Thorning-Schmidt.

Mens han var justitsmininister levede de i mange år med afstanden. Jane boede i Aalborg i det store hus med børnene, mens Frank havde en lejlighed i Gunløgsgade på Islands Brygge.

Kun i weekenderne var de sammen som familie, men Frank Jensen fandt hurtigt ud af, at det var ham, som ugens gæst, der måtte tilpasse sig familien og følge med.

»Nogle gange var der ting, vi skulle til, som jeg ikke lige gad, men sådan var det bare – jeg var nødt til at følge med. Engang jeg kom hjem en fredag aften stod der et trommesæt midt i stuen. Jeg spurgte forsigtigt, om det ikke kunne stå et andet sted. Og så sagde vores søn Rasmus, far, du ved jo godt, at herhjemme er det mor, der bestemmer.«

Jane griner, da Frank fortæller om historien.

»Ja, sådan var det – vi skulle jo spille, og klaveret og guitaren var jo i forvejen i stuen – så skulle trommesættet også være der,« siger Jane, der sidste år gik på pension fra jobbet som pædagogisk leder på Gasværksvejens Skoles fritidsordning.

Rastløs og energisk

Hun spiller selv klaver og guitar, og er der en fest, er hun en af de første til at slå tonerne an. Også til vennekredsens årlige pinsefrokost, hvor der bliver sunget fra den røde sangbog.

Hun er med egne ord rastløs og har svært ved at sidde stille, så der er altid et arrangement eller noget, hun skal. Kor, svømning, frokoster eller storbyferier med veninder. Og det må Frank finde sig i.

»Hvis jeg pludselig har et hul i min kalender, er Jane som regel optaget, og det må jeg respektere,« siger Frank.

»Det har været vigtigt for mig at have mit eget liv og ikke være afhængig af Frank – ellers ville det være forfærdeligt. Jeg har været nødt til at planlægge mine egne ting. Jeg ved ikke hvordan jeg ville have det, hvis Frank var sømand og aldrig var hjemme. Men fordi politik også er vigtigt for mig, så er det det værd. Jeg synes jo, det var vildt sejt, da Frank kom i Folketinget og også da han blev overborgmester,« siger Jane Pedersen.

Hun kunne dog godt undvære den offentlige ramasjang, der følger med en mand, der er chef i byen.

»Jeg er ikke vild med det. Når jeg kommer gående med Frank kigger alle for at se konen. Nu er jeg begyndt at gå forrest til premiere og sådan noget, for mig kender de ikke, og så kan jeg gå i fred,« siger Jane Pedersen.

Journalister på lur

For seks år siden blev hun tvunget til at se sig selv på forsiden af aviserne.

Julefrokostsagen i 2011, hvor en medarbejder i kommunen anklagede Frank Jensen for at have danset lidt for tæt, trak overskrifter som ’Frank Klam’, og Jane skulle hver dag leve med journalister og fotografer, der lå på lur foran lejligheden.

»De ringede konstant og kimede min familie ned og ville gerne have en reaktion fra mig, om hvordan jeg havde det med, at Frank havde danset tæt med en anden kvinde. Jeg valgte på mit arbejde at være åben omkring det og det var en god strategi tror jeg. Jeg sagde til mit personale, at hvis nogen ringede, så skulle de finde mig, og så skulle jeg nok udtale mig. Men det var en hård tid,« siger Jane Frimand Pedersen.

Har det givet skår i jeres kærlighed til hinanden?

»Nej, slet ikke. Jeg kan ikke hidse mig op over, at Frank danser med en anden,« siger hun.

Selvom parret er glad for København og især Islands Brygge og livet ved vandet, har de en lejlighed i Aalborg, hvor de ofte besøger børnene og de nu fire børnebørn.

»Det er klart, børnene der har været vores største sejr i vores liv. Familien betyder alt,« siger Jane.

Hun er selv optaget af politik og selvom hun har skullet leve med at en styret kalender kom før hende, så ville hun ikke være det foruden.

»Det er vigtigt at man kan leve i et demokratisk samfund, og jeg er da pavestolt af Frank at han er med til at gøre en forskel. Så gør det heller ikke noget, at vi har de samme værdier og holdninger – ellers ville det nok være svært,« siger Jane Pedersen, der har svært ved ikke at reagere, hvis noget er uretfærdigt.

»Det er Janes udfordring, at hun reagerer hvis hun ikke mener, jeg er blevet behandlet ordentligt, ligesom en gang i Aalborg, hvor en mand anklagede mig for at være voldelig, og jeg havnede på spisesedlerne. Jeg trækker nok mere på skuldrene, men Jane er som en hønemor overfor mig og drengene og nægter at finde sig i, hvis hun synes noget er urimeligt,« siger Frank Jensen.

Frank Jensen er netop gået ind i tredje periode som overborgmester og har ikke tænkt sig at stoppe frivilligt.

»Jeg tror faktisk heller ikke du kunne fylde tiden ud. Du er vant til at være styret af en kalender,« siger Jane.

- læs flere artikler > artikel oversigt...