Manus sidste dans med Iqbal

BØGER. Forfatter og tidligere minister Manu Sareen har netop udgivet den 10. og sidste bog om den 14-årige indiske dreng Iqbal Farooq. I allersidste bog er Manu Sareen selv skolepsykogen, der fortæller Iqbal, at han er okay.

AF Anja Berth

abe@minby.dk

INTERVIEW: »Han havde hvide sneakers og blå bukser på. Sådan en lidt gammel fyr, der gerne ville se ung og cool ud.«

Sådan beskriver 14-årige Iqbal Farooq sin nye skolepsykolog i bogen Iqbal Farooq i krise, der er den 10. bog i serien om 14-årige Iqbal, der bor på Nørrebro med sin store indiske familie.

I en stor stue på Gammel Kongevej sidder en lidt træt mand. 50 år og lige blevet far igen. Han har hvide sneakers, blå bukser og en hættetrøje på. Og en kop kaffe og et stykke ristet brød i hånden.

Manu Sareen er forfatter til bøgerne om Iqbal Farooq, der alle begynder og slutter hos skolepsykologen, hvor læserne har fulgt Iqbal Farooq få den ene diagnose efter den anden. I den uigenkaldeligt sidste bog er Manu selv psykolog.

»Iqbal er en dreng med krudt i røven, som hele tiden får at vide, at der er noget galt med ham. Derfor har jeg skudt mig selv ind i bogen, for at nogen kan sige ham: ’hør lige her, kammerat, der er ikke noget i vejen med dig – du er en helt normal dreng,« siger Manu Sareen, der som barn kom i OBS-klassen – en slags specialklasse for elever med adfærdsvanskeligheder.

»Hvis jeg var barn i dag, havde jeg helt sikkert fået en diagnose – jeg havde svært ved at koncentrere mig. Men jeg synes, at vi sygeliggør vores børn, og derfor havde jeg brug for at sige, at man altså godt kan være en rask dreng uden at fejle noget,« siger Manu Sareen.

Hele universet omkring Iqbal Farooq er kraftigt inspireret af Manu Sareens egen opvækst og liv. Opgangen i Blågårdsgade på Nørrebro, hvor Iqbal Farooq bor, er den samme, som Manu Sareens egen opgang, da han var barn. Og Iqbals onkel, Rafiq, er inspireret af en af Manu Sareens venner, der er »bindegal og lidt af en plattenslager, der laver lidt penge hist og pist« ligesom onklen, der samtidig er sød og kun gør noget af et godt hjerte.

Stor forandring i 12 år

Mens Iqbal Farooq i samtlige bøger har samme alder, 14 år og går i 7. klasse, har Manu Sareens eget liv forandret sig kolossalt på de 12 år. Han har været konsulent, medlem af Borgerrepræsentationen, tæt på at blive borgmester, kommet i Folketinget, været socialminister, blevet skilt, haft stress. Og gift i igen. Og far til sit fjerde barn, Nova.

Han er et godt sted nu. Har fået ro i sjælen og kroppen og forsøger at leve et sundt liv.

Dengang han var minister og arbejdede 80 timer om ugen og blev skilt midt i det hele, var han så stresset, at hans puls var på 150.

»Jeg havde ikke engang nogen lejlighed – jeg sov på en sofa hos venner og stod op og tog tøj på og blev hentet af ministerbilen. Det var helt grotesk,« siger han.

Optaget af bekræftelse

Tidligere var han optaget af, hvad andre syntes om ham – og at få andres anerkendelse.

I 2014, da han havde været hos dronningen og lige var blev udnævnt til socialminister, følte han umiddelbart den største bekræftelse, han kunne opnå. Men inde i ham var der en stemme, der sagde: er du lykkelig?

»Og det var jeg jo ikke –jeg havde opnået det ypperste – men jeg så ikke mine børn, fordi jeg arbejdede hele tiden. Den dag, da jeg havde været hos dronningen, holdt jeg op med at søge bekræftelse og anerkendelse hos andre, for man bliver ikke lykkeligere af det. Det var lidt af en øjenåbner, og jeg lærte at finde roen i mig selv. Det er dér, jeg er nu – jeg føler, jeg sidder mit i orkanens øje – rundt om mig er et sygt samfund, men jeg har fået en indre ro. Det er fedt bare at være til uden at skulle opnå noget,« siger Manu Sareen og vender tilbage til bogen.

»Det er også mit budskab i den sidste bog – at tage det roligt – det skal nok gå alt sammen. Vi skal passe på, at vi ikke presser vores børn – jeg har lige sagt til min ældste datter, Cilja, at hun ikke skal læse videre lige nu, men finde et arbejde eller tage ud at rejse. Tage det roligt«

I baggrunden synger hans ni måneder gamle datter Nova højt i køkkenet – hun har lige fået mos og er nu frisk og glad.

»Det er helt vildt dejligt, men det er også hårdt. Iqbal ville nok råde mig til ikke at få flere børn. Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet gammel – når man vågner om morgenen skal kroppen lige i gang,« siger Manu Sareen.

Laver en Laudrup

Den tiende bog om Iqbal er den absolut sidste – simpelthen fordi han ikke gider mere, selvom bøgerne har været en stor succes. At lave en Laudrup, kalder han det.

»Han stoppede også på toppen, mens han havde succes. Det går virkelig godt, og jeg er mega stolt af, at bøgerne også bliver filmatiseret. Men jeg har ikke flere ideer og gider ikke mere,« siger Manu Sareen, der erkender, at det var lidt rørstrømsk at skrive det sidste kapitel.

»Det har været en fantastisk rejse, og jeg holder virkelig meget af alle figurerne,« siger Manu Sareen.

Helt på hylden lægger han dog ikke forfatterskabet. Han pønser på at omskrive flere af H. C. Andersens eventyr til moderne integrations-eventyr, som hans tidligere bøger ’Hvad fætter gør er altid det rigtige’ – og ’Klods Hassan’.

- læs flere artikler > artikel oversigt...