Næstekærlighed i en pose mad

NØDHJÆLP. To gange om ugen deler frivillige supermarkedernes gamle mad ud til familier, der lever under fattigdomsgrænsen. Behovet er overraskende stort, og der mangler både frivillige og mad fra supermarkeder.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

SAXOPARKEN: Der er kaffe på kanden, ild i pejsen, lidt kringle på fade og en masse puder til at sidde blødt på.

Klokken er 15.20, det er fredag, og i Træstubben i Saxoparken er en gruppe kvinder med børn og et par enkelte mænd samlet. De venter. Venter på at klokken bliver 16 og de kan få gratis mad fra supermarkedernes overskudslager, som frivillige i Vesterbro Maduddeling deler ud.

En af dem, der venter, er Pernille Lund. Hun er lige blevet 40 år, uddannet pædagog og bor i Nordvest. For to år siden faldt hun uheldigt på gaden, brækkede kravebenet, blev sygemeldt og mistede sit arbejde. Hun er lige blevet opereret og har ikke længere kroniske nervesmerter, men hun har stadig svært ved at løfte ting – derfor har hun taget sin far med til at køre hende og datteren på fire år hjem med deres pose med gratis mad.

»Jeg lever af kontanthjælp. Når alt er betalt har jeg 1.500 kroner til mig og min datter om måneden – for det skal jeg købe tøj, nye sko til hende og mad. Det rækker ikke, og jeg har været virkelig stresset over min situation. Men efter jeg er begyndt at komme her to gange om ugen og kan hente noget mad, så er jeg faktisk begyndt at se lyset for enden af tunnelen,« fortæller Pernille Lund.

Hun har oplevet at vennerne rynker lidt på næsen af de gamle madvarer.

»Der er nogle, der ikke vil spise hos mig, fordi de ved, jeg får mad, der er over sidste salgsdato. Men jeg kan ikke se problemet – det fejler jo ikke noget. Og jeg er god til at bruge min sunde fornuft og lugte om det er fint nok,« siger Pernille Lund, mens hun holder øje med hvornår det bliver hendes tur til at gå den lille tur over i Apostelkirkens munkegang, hvor frivillige har rigget avokadoer, kartofler, krydderurter, mælkeprodukter, tomatpure og påskeliljer i potte frem på borde. Dagens fangst fra supermarkederne – mad og varer som ellers var havnet i en container.

I hold af fem bliver de fremmødte kaldt ind efter et nummersystem, der betyder, at der ikke er flere timer lang kø men at det er helt tilfældigt hvornår det bliver ens tur. Er man uheldig at være en af de sidste, får man til gengæld et kryds på hånden, så man kan gå en ekstra tur ind for at se om der var lidt mere godt.

Overvejede selvmord

En af dem, der har fået et kryds, er en 50-årig kvinde, der ikke vil have sit rigtige navn i avisen, ligesom hun ikke vil fotograferes. Hun bor på Vesterbro og har i årevis levet af kontanthjælp.

Tidligere var hun aktiv og havde fuldtidsarbejde, men hun var gennem flere år og med egne ord udsat for psykisk vold af kærester, og er i dag så stresset i kroppen, at hun nogle dage ikke engang kan overkomme at skrælle et par gulerødder.

» Jeg har været så langt ude, at jeg overvejede om jeg skulle tage mit eget liv. Men efter jeg er begyndt at komme her i Saxoparken og opleve den omsorg, der er fra de frivillige og det fællesskab, vi har, så har jeg fået nyt håb. Jeg ved ikke hvad der skal ske i fremtiden, men nu kan jeg da få lidt mad, og det giver mig faktisk en ro, så jeg ikke behøver at stresse over det,« siger kvinden.

Begyndte som skralder

Det er Charlotte Østervang på 47 år, der har etableret Vesterbro Maduddeling, der begyndte i 2017 som en én-mandshær og nu er en stor CVR-registreret forening med 25 frivillige. De kører rundt for at hente mad fra supermarkedernes overskudslager – det mad, der ellers skulle havne i en stor container.

Charlotte Østervang er tidligere freelancefotograf og har boet i New York i en årrække. Hun gik for nogle år siden ned med stress og begyndte at ’skralde’ i supermarkedernes containere.

»Det var virkelig en øjenåbner for mig, hvor meget mad, der intet fejler, der bliver smidt ud – jeg vidste det jo godt, men det var pludselig meget tydeligt,« siger Charlotte Østervang der ’skraldede’ i tre måneder. Stort set hele hendes husholdning bestod af mad hun havde hentet bag et supermarked. Og hun blev kreativ af at skulle finde på nye retter.

Finde på nye retter

»Jeg blev enorm god til at finde på og langsomt blev jeg helbredt for min stress, fordi den nye måde at tænke på frigjorde en masse energi i hjernen,« fortæller Charlotte Østervang.

Hun begyndte at tale med supermarkederne, der gav hende lov til at komme og hente mad som hun kunne dele ud til herberger og væresteder.

I Kødbyen stod hun sammen med andre frivillige og delte maden ud, og det var her det gik op for hende hvor stort behovet var. Sammen med andre vesterbroere fik hun kontakt til Træstubben i Saxogade, der tidligere var et naturformidlingssted, og naboen, Apostelkirken var villig til at låne munkegangen ud til formålet.

Siden efteråret har Vesterbro Maduddeling fast delt mad ud to gange om ugen i netop Saxoparken, og Charlotte Østervang mangler nu både frivillige og samarbejdsaftaler med flere supermarkeder om afhentning af overskudsvarer.

»Jeg håber, at der er flere, der vil være med til at hjælpe og at vi kan få flere varer. For lige nu er behovet så stort, at vi næsten ikke kan følge med. Især i dag, hvor det lige har været påske – så kan vi godt mærke, at der er brug for mad,« siger Charlotte Østervang.

Kommunen burde hjælpe

Klokken er blevet 16.45 og de fleste familier har fået en pose med mad, som de skal hjem og finde på retter til. Ida på 57 år er bange for at hun bliver smidt ud af sin lejlighed, fordi hun ikke længere kan betale. I dag har hun fået en lammeculotte og en potte rosmarin, som hun skal hjem og tilberede.

»Jeg ville også gerne have haft en påskelilje, de giver god hygge, men der er ikke flere tilbage,« siger Ida.

Klokken er blevet 17, og de godt 50 familier, der er mødt op, har alle fået en pose med varer, og kan nu klare sig et par dage, inden det bliver mandag, og der igen er uddeling.

»Jeg er rystet over, at vi i Danmark har familier, der må klare sig for ganske få hundrede kroner om måneden til mad. Det burde være kommunen, der gav dem mad og ikke os frivillige,« siger Charlotte Østervang.

- læs flere artikler > artikel oversigt...